Biografi

Lidt om mig

  • Jeg læser lige nu til sygeplejerske og er freelance autodidakt konditor ved siden af.
  • I min fritid elsker jeg at bage (naturligvis ;)), tegne, læse skønlitteratur og være kreativ med mine hænder. Jeg spiller også klaver og optræder somme tider frivilligt på Hospice Sjælland.
  • Meget af min inspiration får jeg fra Preppy Kitchen, CupcakeJemmaRosanna Pansino og Mette Blomsterberg.
  • Jeg tror ikke, at jeg kan vælge en yndlingskage, men hvis du serverer noget med vanilje creme, så siger jeg ikke nej 😉
  • Min yndlingsopskrift at bage er mine mini frugt tærter.
  • Jeg er KÆMPE fan af Harry Potter universet og har både de danske og engelske bøger. Jeg har desuden holdt temafester, hvor mange af dekorationerne var håndlavede (#festpåSU)

Hvorfor startede jeg denne blog?

Jeg har egentlig altid gerne ville have en blog, men har aldrig vidst, hvad jeg skulle skriv om… men det gør jeg nu.

Jeg har altid været glad for at bage, men før i tiden var det aldrig mere end en klassisk chokoladekage eller kanelsnegle. Jeg tror, at det så småt blev mere seriøst i efteråret 2017, hvor min kæreste tog på udveksling i Vancouver i 5 måneder ifm. med sin kandidat.

For en person som mig, der har lidt af kraftig angst i flere år, er det meget svært, når den der giver en stabilitet i hverdagen rejser til den anden side af jorden i en længere periode. Bagning blev pludselig en coping mekanisme og var lige hvad jeg havde brug for for at glemme, at han var langt væk. Det blev et frirum, hvor jeg ikke skulle tænke på andet, end hvordan jeg ville pynte mine desserter… Måske det ligger lidt i mit blod? Min morfar gik også meget op i pyntning af kager og desserter… åhhh hvor jeg dog savner ham!

Min passion for konditori bliver kun ved med at vokse, som jeg finder mere inspiration og nye metoder, der skal prøves. Flere har spurgt, hvad jeg gør, så nu deler jeg mine opskrifter med dig lige her!